Støtte fra Nordea-fonden

Vi er glade for at dele den fantastiske nyhed om støtte fra Nordea-fonden. Deres støtte betyder utrolig meget for os, da det vil muliggøre og styrke vores arbejde på flere fronter.

Nordea-fonden er kendt for deres engagerede indsats og støtte til forskellige initiativer, der har en positiv indvirkning på samfundet. I den forbindelse har de oprettet Her gror vi-Puljen iværksat for at støtte borgerdrevne initiativer, som får både bynaturen til at gro og fællesskaberne til at vokse.

Med denne støtte vil vi være i stand til at udvide vores aktiviteter, udvikle nye projekter og nå ud til endnu flere mennesker. I den forbindelse har vi planer om at udvikle en by-oase på Hospitalsgrunden samt flere grønne områder. Vi ønsker at forvandle byggepladsen på billedet til et grønt område til frit brug af alle.

I sensommeren 2023 påbegynder vi projektet Dyrk Naturen - en grøn by-oase på Frederiksberg, hvor du har mulighed for at deltage i en række opstartsmøder. Her er lidt om projektet:

Projektet skaber to forbundne, grønne oaser på tidligere hospitalsgrund på Frederiksberg: En dyrkningshave med højbede, drivhus, vandopsamlingsanlæg, vandingssystem, redskabsskur, borde og bænke og en naturhave med fokus på biodiversitet, Miyawaki-skov, høj og lav beplantning, pergola, vandløb og rekreative opholdsmuligheder. Projektets aktiviteter består bl.a. af dyrkningsforløb, fællesspisninger, workshops og foredrag (byg insekthoteller, frøbomber, fuglekasser, lær om bæredygtig dyrkning, lær om kompost mv.), sankning og sanseforløb. Haverne skal være naturlige mødesteder for naturinteresserede borgere.

Vi glæder os til at udvikle projektet. Du kan læse mere om projektet her.

Vi er dybt taknemmelige over for deres tillid til vores projekt og for at have valgt at støtte vores vision. Endnu en gang tusind tak. 

Forrige
Forrige

Info-aften d. 29. nov: Dyrk naturen - En grøn byoase på Frederiksberg

Næste
Næste

Åbning af Repair café på Frederiksberg