Masterclass: Farvens Fænomenologi og Fremstilling
Denne masterclass søger at udforske, hvordan bæredygtighed kan forstås som en materialitet i sig selv, og hvad dette perspektiv tilbyder. Vi vil denne gang fokusere på den flydende farve, og farven som natur- og kulturbærende fænomen. Ved at fremstille blækfarver af lokale materialer undersøger vi ved workshoppen hvilke nye betydningslag der kan udfoldes, og hvilke nye associationer der opstår ved denne undersøgelse af grundlæggende materialitet.
Under workshoppen vil deltagerne blive introduceret til forskellige teknikker til at udvinde farver fra nære og lettilgængelige materialer, som vi omgiver os med i hverdagen – for eksempel brændenælder, løgskaller, frugtkerner, jord eller rustne søm.
Samtidig ønsker vi at facilitere en fælles samtale om farvens fænomenologi: Hvordan farver fremtræder for os i vores bevidsthed, og hvordan vi oplever dem i vores interaktion med verden. Dette sker med en filosofisk tilgang, der lægger vægt på den subjektive erfaring af farver.
Selve farve-fremstillingen tager udgangspunkt i bøgerne Make Ink A Forager’S Guide To Natural Inkmaking og Book Of Earth A Guide To Ochre, Pigment, And Raw Color
Workshoppen er eksperimenterende og deltagerbaseret og fokuserer på at samle vores kollektive erfaringer og forståelser, afprøve, eksperimentere og udvide forståelser af farve som et bæredygtigt kunstnerisk materiale. Målet er, ligesom ved en række af Aval’s øvrige workshops, at sætte gang i en proces, hvor vi i fællesskab udforsker og deler kunstnerisk viden og erfaringer.
Denne Masterclass ledes af Veronica Rigét: Instagramprofil
Tilmelding: påkrævet
Entré: Køb din billet her (det koster 120kr at deltage).
Støttet af: