Grønne Dage hos DBF
Det Bæredygtige Forsamlingshus (DBF) inviterer til Grønne Dage, hvor vi skal smage, opleve, lære og spise.
Vi får besøg af Frederiksberg Gymnasiums Klimaudvalg der laver mad over bål, giver smagsprøver på hjemmelavet cider og mjød, poder spisesvampe og mikrogrønt. Der vil være live musik og grøn stemning undervejs.
Københavns Fødevarefællesskab disker op med en sylte- og fermenteringsworkshop. Lær at fermentere og sylte overskudsgrøntsager som kål, løg, agurker og rødbeder. Du får praktisk erfaring, inspiration og konkrete tips til at reducere madspild derhjemme. (Billet kræves)
AVAL holder åbent laboratorium. Her kan du afprøve opskrifter med bæredygtige kunstmaterialer. Du kan også bare kigge forbi, få en kop kaffe, te eller saft og se, hvad vi laver.
En gruppe kunstnere forankret i AVAL laver udstillingen Frugt. Udstillingen samler værker, der arbejder med natur som både materiale og medskaber- ikke kun som motiv, men som aktivt stof, der afsmitter, nedbryder, bærer og forandrer, og som indgår i kredsløb, der også rummer det forarbejdede og det menneskeskabte.
Udstillingen Frugt kan ses i bygning 46, indgang 6: Tina Kallehave, Anna Holmberg, Astrid Randrup, Caroline Hahne, Kajsa Karlsson, Tina Ratzer, Mette Borup Kristensen, Katja Iris Dinesen Serber, Catia Hauberg Engel, Hanna Halsebakke og Sisse Hoffmann.
Stop Spild Lokalt uddeler overskudsmadvarer kl. 17 ved indgang 6.
Udstilling om affaldets skjulte liv - Det der bliver
Hvilke spor sætter vi i verden - gennem de ting, vi bruger, og de handlinger, vi tager?
I et hus fyldt med hverdagens efterladenskaber bliver almindelige genstande til fortællinger om mennesker og vaner. Udstillingen aktiverer dine sanser og inviterer dig til at reflektere over de spor, du selv efterlader - og måske sætte et nyt, mere bevidst aftryk.
Bygning 11, vej 8.
Fællesmiddag
Dagen afsluttes med en fællesmiddag i / ved orangeriet med mad fra FAR / Ægte. (Billet kræves)
Dagen er en del af Frederiksbergs Grønne Dage - se programmet for alle dagene her.
Program for 1. september
14:00-16:30 Mad, mikrogrønt og bålhygge med Frederiksberg Gymnasium
14:00-16:00 Åbent kunstlaboratorium hos AVAL
14:00-20:00 Udstilling: FRUGT, diverse kunstnere
15:30-18:00 Udstilling: Det der bliver
16:00-18:00 Syltning- og fermenteringsworkshop med Københavns Fødevarefællesskab (billet kræves)
16:30-16:50 Kunstperformance med Kajsa Karlsson
17:00-18:00 Mød kunstnerne bag udstillingen FRUGT
17:00-18:00 Stop Spild Lokalt uddeler overskudsmadvarer (gebyr: 35,-).
18:30-21:00 Fællesspisning med mad fra de skønne kokke fra FAR / Ægte. Vi sælger kolde drikkevarer, så kom og mærk sensommerstemningen i Fælleshaven. (Billet kræves)
OBS: Drikkevarer købes separat på stedet. Det er ikke tilladt at medbringe egne dikkevarer. Køb refunderes ikke ved afbud.

