Tilbage til Alle begivenheder

Klimahandledag i Det Bæredygtige Forsamlingshus

  • Det Bæredygtige Forsamlingshus Vej 10, indgang 6 2000 Frederiksberg Denmark (kort)

Klimahandledag – få inspiration til dyrkning i have og på altan

Dyrk dine egne spiselige blomster og urter – i haven, på altanen eller i krukker.
Deltag samtidig i hyggelige workshops og arbejdsdag samt fællesspisning, hvor vi spiser de samme ting, som vi har sat frø til! :)

Den 23. april inviterer DBF i samarbejde med Haveselskabet Frb til Klimahandledag i Hospitalshaven. En dag med konkrete aktiviteter og inspiration til dyrkning i byen – både for begyndere og for dig, der allerede er i gang.

Du kan komme forbi hele dagen eller deltage i enkelte aktiviteter. Vi afslutter dagen med en hyggelig og lækker fællesspisning, hvor vi får inspiration til, hvordan dine hjemmedyrkede afgrøder kan indgå i middagen.

Program:

Kl. 14–17: Workshops (drop-in / gratis)

  • Forspiring af grøntsager og sæsonens planter
    Få en enkel introduktion til, hvordan du kommer i gang – også hvis du kun har en altan eller vindueskarm.

  • Frøbomber (særligt for børn – men alle kan være med)
    En sjov aktivitet, der samtidig bidrager til mere variation i byens grønne områder.

  • Frøbyttebørs
    Tag dine egne frø med og byt med andre - eller kig forbi og kom i gang med nye sorter.

  • Arbejdsdag i Fælleshaven
    Havegruppen trækker i arbejdstøjet, og du er velkommen til at deltage og give et nap med.

Kl. 17–18.30: Oplæg & workshop (kræver tilmelding)

DYRK SELV SPISELIGE BLOMSTER OG URTER I BYEN

  • Oplæg: Hvad kan man dyrke i byen - præsentation af planter/plantevalg

  • Workshop: Bæredygtigt dyrkningssystem ”hügelkultur” demo

    • Vi fylder potter med kompost og lidt såjord samt frø - Max 3 potter pr. person.

Oplæg og workshop bliver afholdt af Naturplanteskolen, som har mange års erfaring med at dyrke bæredygtigt og har samtidig en stor håndværksviden.

Fokus er først og fremmest på dyrkning i byen – med plads til spørgsmål og erfaringsudveksling.
Pris: 75 kr. for medlemmer af DBF og Haveselskabet / 125 kr. for ikke-medlemmer.

Oplæg og workshop planlægges og afholdes i samarbejde med Haveselskabet Frb.

Kl. 17–18: Uddeling af overskudsvarer

Stop Spild Lokalt deler overskudsmad ud (se mere her).

Kl. 19–20.30: Fællesspisning (kræver tilmelding)

SPIS DET DU DYRKER

De dygtige kokke fra restauranten FAR tilbereder en menu bestående af grøntsager i sæsonen.
FAR arbejder med mad som kultur - plantebaseret og altid tæt på råvaren. De tror på, at det nye nordiske køkken skal være for alle, ikke kun de få. På dagen bringer folkene fra FAR det ud i det fri og tilbereder en menu af sæsonens bedste over åben ild. Nyt, spændende og med garanti lækkert.
Pris: 125 kr. for medlemmer af DBF og Haveselskabet / 175 kr. for ikke-medlemmer

Kom som du er – og gå hjem med konkrete idéer til en grønnere sæson.

Oplæg og workshop arrangeres sammen med Haveselskabet Frb, mens fællesspiningen er blevet til i samarbejde med Madland.

Det samlede indhold er støttet af Frederiksberg Kommune og Frederiksbergfonden og er samtidig en del af DBFs samtalekoncept Grønne Stemmer - se det fulde program her.

Danmarks Klimahandeldag er initieret af Grønne Nabofællesskaber og er en dag, hvor vi sammen beslutter os for, hvad vi vil gøre for klimaet og hvordan, læs mere om klimahandledagen her.

 
Forrige
Forrige
23. april

Laboratorie-workshop i Bæredygtige Kunstmaterialer

Næste
Næste
1. maj

Store (høj)bededag i Frederiksberg Fælleshave