Ren By Frederiksberg – Hvordan?
Synes du, ligesom Dråben i Havet, at vores dejlige Frederiksberg flyder lidt for meget med affald, og at der bør gøres noget?
Så kom til vores folkemøde med de politiske partier torsdag d. 13 november, 5 dage inden kommunalvalget, og bliv klogere på, hvad partiernes står for. Næsten alle partier har allerede givet tilsagn til, at de kommer, hvilket vi er meget taknemlige for - og også lidt stolte over.
Dråben i Havets ønske med aftenen er, at vi alle, i fællesskab, kommer frem til en vision for, hvad der skal ske m.h.t. skrald i gadebilledet på Frederiksberg i den næste valgperiode (2026-30), samt hvordan vi samlet kan løfte i flok, for at sørge for, at det nu også sker.
Kom og vær med til en underholdende, og lærerig aften, med oplæg fra CBS, Kahoot quizz for alle, samt et indslag fra Adopt-a-Drain i USA, som er dem, vi hentede inspiration fra, da vi startede ristpasser projektet her på Frederiksberg.
Vi glæder os til en aften med god energi, inspiration, fælles læring, og handling!
Program
- Rachel Roed, grundlægger og forkvinde i Dråben i Havet, byder velkommen.
- Professor Esben Rahbek fra CBS inspirerer med relevante
samarbejdsmodeller, som kan bruges til at komme affaldsproblemet på Frederiksberg til livs.
- Christian Havrehed, aftenens konferencier og Dråben i Havet bestyrelsesmedlem, afholder en Kahoot, som tester de politiske partiers og alle fremmødtes viden om, samt holdning til, gældende skraldebudgetter og skralderegler.
Formålet med Kahooten er at formidle viden til alle på en sjov måde, ikke at forsøge at udstille nogen.
- Adopt-A-Drain fortæller om hvordan Ristpasser projektet fungerer i USA i ca. 10 min, mens de politiske partier hver især, færdiggør deres Ren By Frederiksberg skraldevalgtale.
- De politiske partier får hver 3 minutter til at fremføre deres valgtale om, hvordan de vil arbejde for Ren By Frederiksberg i den kommende valgperiode. 3 min er ikke meget, men der er mange partier, som alle skal have mulighed for at blive hørt. Der er præmie til den mest underholdende og kreativt fremførte skraldevalgtale.
- Rachel Roed afrunder aftenen
Læs mere om Dråben i Havet her