Åbning af Repair café på Frederiksberg

Repair Café Frederiksberg åbnede torsdag d. 15 juni med hjælp fra Repair Cafe Danmark og frivillige fra et par af de københavnske Repair Caféer.

Åbningen var en stor succes med mange gæster, hvor de fleste gik glade hjem efter at have fået repareret deres ting. Der blev repareret både tøj, radioer og diverse elektriske artikler. I alt blev 8 ud af 12 reparationer gennemført, mens de sidste 4 ting desværre ikke kunne repareres.

Efter Repair Cafeen var der introduktionsmøde for nye frivillige, hvor i alt 5 personer tilmeldte sig til at deltage fremover. Siden har flere henvendt sig på på mail og telefon, og efterhånden er der nu en gruppe på 10-12 personer, som er klar til at hjælpe fremover med både syopgaver og reparation af elektriske artikler - og alt mulig andet. 

På mødet blev det aftalt, at Repair Café Frederiksberg fremover vil holde åbent den anden sidste torsdag i måneden. Første åbningsdag efter sommerferien bliver d. 24 august kl. 16:30 til 19:00.

Vi kan sagtens bruge flere frivillige - så hvis man har lyst til at høre mere kan man skrive til repaircafefrederiksberg@gmail.com.

Du kan også se mere om hele ideen bag repaircafeerne på www.repaircafedanmark.dk.

Forrige
Forrige

Støtte fra Nordea-fonden

Næste
Næste

Nyt partnerskab